Din sti:  -> Forside
Nupark

Novem Park 51

7500 Holstebro

Tlf: 9612 7200

Fax: 9612 7201

Email:

[email protected]

19-04-2022 Forskere myldrer til Nordvestjylland


Torsdag d. 12. maj vil forskere, professorer og videnskabsfolk ankomme til Nordvestjylland i stort tal. Sammen vil de dagen igennem stille sig til disposition for folk, der har lyst til møde forskerne i gulvhøjde. Stedet er Nupark – Nordvestjysk Udviklingspark.

 

Mød en dansk hjerneforsker ved Oxford University, duft til landets førende gylleforsker, oplev manden der har gjort øl til videnskab eller få demonstreret  fremtidens køretøj af udviklerne selv. Torsdag d. 12. maj bliver et sandt ta'selv bord for dem, der har en lille alkymist inde i maven eller blot er nysgerrige på, hvordan videnskaben bliver brugt til at påvirke vores hverdag på.

 

Det er ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der har taget initiativet til forskningens døgn, som løber af stabelen i hele landet. I Ringkjøbing Amt er det Nupark – Nordvestjyllands Udviklingspark, som er blevet udvalgt som den regionale vært for arrangementet.

 

Folkene i Nupark har benyttet lejligheden til at invitere en lang række af videnskabsfolk. De vil dagen igennem være at finde i Nupark, hvor de vil tegne, fortælle og demonstrere. Om aftenen vil den kendte hjermeforsker ved Oxford University, Morten Kringelbach debattere med en kendt kulturperson i Nuparks store auditorium, og dagen igennem vil besøgende få tilbudt at føle, smage og høre overalt i huset. I alle kroge af Nuparks store glasoverdækkede torv vil forskerne nemlig tage opstilling med deres stande. 

 

Gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler vil i løbet af kort tid modtage en invitation til at møde op i Nupark på dagen for at snuse til videnskaben, og hele dagen vil dørene stå åbne for besøgende.

 

- Forskningens Døgn vil give en bedre forståelse for forskningens væsen og

betydning. Det er helt afgørende, når vi i de kommende år skal tilpasse vores

danske model for at klare os i den videnstunge, globale konkurrence, siger Helge

Sander. Han håber, at årets Forskningens Døgn er startskuddet for en tradition,

der meget gerne må vokse i de kommende år.

 

Arrangørerne arbejder lige nu på højtryk med dagens program.

 

Læs mere her

 

De ti valgte værtskommuner er, udover Nordvestkommmunerne, Frederikshavn, Århus, Horsens, Odense og Lyngby-Taarbæk, de nye storkommuner Viborg og Tønder, Sønderborg i samarbejde med Sønderjyllands amt og Bornholms regionskommune.

 

Fotos i høj opløsning kan hentes her

 

Kontaktpersoner:

 

Peter Kjeldbjerg, kommunikator i Nupark, tlf: 96 12 72 10